Hos KOLLAB søger vi lige nu en Senior UiPath-udvikler
Hos KOLLAB søger vi lige nu en ny kollega til vores Data & AI-team. Vi har travlt med flere store UiPath-projekter hos vores kunder, og vi søger derfor en Senior UiPath-udvikler, der kan træde ind i teamet og tage fat i de mange opgaver.
Den ideelle kandidat:
• Flere års erfaring med udvikling af løsninger i UiPath
• God til at tale med kunderne om deres behov og ønsker og omsætte det til tekniske processer
• Erfaring med opbygning af et effektivt og skalerbart UiPath-setup
• Bevarer roligt overblik, også når der er mange bolde i luften
• Flydende i dansk og engelsk i skrift og tale
Hos os arbejder du med frihed under ansvar og får stor indflydelse på både vores leverancer og måden, vi strukturerer dem på. Vi er uformelle i vores omgang med hinanden, og det at have det sjovt på jobbet er vigtigt for os.
Du bliver som seniorudvikler en del af vores Data & AI-team, der til dagligt arbejder bredt inden for dataplatforme, automatisering og AI, herunder i Power Platform, Custom AI, Fabric og selvfølgelig UiPath.
Det praktiske:
• Stillingen er fuldtid
• Lokationen er enten på vores kontor i Aalborg eller Aarhus
• Opstart hurtigst muligt
Vigtigt: Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rigtige kollega er fundet.
Ved spørgsmål skriv til Chris Schmücker, Head of Automation & AI Innovation på csc@kollab.dk. Du er også velkommen til at ringe på 25555921.
Kort om KOLLAB
Der findes mange måder at arbejde digitalt på. Hos KOLLAB tror vi mest på dem, der starter med mennesker. Digital udvikling kræver nemlig mere end teknologi. Derfor har vores specialister både hjerne og hjerte på rette sted.
KOLLAB stammer fra ordene: "collaboration" (samarbejde) og "lab" (laboratorie). Vi leverer samarbejde i verdensklasse, fordi vi ved, at de bedste løsninger opstår, når man ikke løser opgaver for nogen, men med nogen. Og så forsker vi altid i de nyeste tendenser indenfor den digitale udvikling, for at være på forkant med fremtiden.
- Department
- Recruitment & Headhunting
- Lokationer
- KOLLAB Aalborg, KOLLAB Aarhus
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om KOLLAB A/S
I KOLLAB leverer vi samarbejde i verdensklasse til dig, der vil det der digitale.
Vores specialister har både hjerne og hjerte på rette sted, og sammen udgør vi dit ultimative A-hold. Vi tackler alt fra strategi, rådgivning og design til udvikling, Microsoft-løsninger, drift, support og IT-rekruttering. Faktisk tør vi godt love, at vi kan levere digitale løsninger 359 grader rundt om din virksomhed.
Drop bøvlet - du behøver ikke længere jonglere mellem forskellige leverandører, uigennemsigtige processer eller bekymre dig om IT-sjusk, vi løser det hele, så du kan fokusere på at drive din virksomhed fremad.
Og fremad skal vi, for livet er for kort til stilstand. Så lad os digitalisere din fremtid sammen 🚀